I 1954 havde Dreyer endelig heldet med sig igen. Filmselskabet Palladium var presset af myndighederne til at lave kvalitetsfilm, ikke kun folkekomedier og lystspil.^[28] Man valgte derfor at satse på Dreyers manuskript til filmen Ordet, som er bygget på Kaj Munks skuespil af samme navn fra 1932. Filmen havde premiere i 1955, og i modsætning til hans tidligere film blev den en succes hos både anmelderne og publikum. Den gjorde et gribende indtryk. Publikum forlod biografen tavse som efter en gudstjeneste.^[29] Filmen er af mange anmeldere regnet for at være Dreyers bedste film. Den indbragte ham Bodilprisen for bedste danske film i 1955 (sammen med Der kom en dag af Sven Methling), Guldløven ved filmfestivalen i Venedig i 1955, en Golden Globe Award i USA for bedste udenlandske film,^[30] samt National Board of Reviews pris for bedste udenlandske film.^[31]

Filmens handling foregår i et landligt miljø i Vestjylland, hvor de to kirkelige retninger grundtvigianismen og Indre Mission er i strid med hinanden. Grundtvigianismen er repræsenteret ved gårdmanden Morten Borgen, mens Indre Mission er repræsenteret ved Peter Skrædder. Sideløbende med denne strid sker der det, at Morten Borgens svigerdatter Inger dør i barselsseng. Filmen slutter med underet: Inger bliver vakt til live igen.

Temaerne i filmen er: tro, underets mulighed og ideologi over for liv. Morten Borgen og Peter Skrædder repræsenterer ideologierne, mens Inger repræsenterer "livet". Inger lægger hverken vægt på Mortens grundtvigianisme eller på Peters Indre Mission. Hun deltager ikke i de ideologiske diskussioner og synes bare, at de gør livet unødvendigt besværligt. Hun lægger heller ikke vægt på, at hendes mand Mikkel ikke tror på Gud, for han har jo "hjerte og godhed".^[32] Hun går mere op i at gøre godt i dagligdagens situationer uden at skele til, hvad ideologierne siger. I filmen ses ideologierne som noget, der låser mennesker fast i bestemte tankemønstre, så de bliver blinde for nogle positive livsmuligheder.

I slutscenen, efter den mirakuløse opvækkelse af Inger, siger Mikkel: "Jeg har fundet din tro". Det udsagn kan forstås på to måder. Det kan forstås sådan, at Mikkel nu har omvendt sig til den kristne tro eller den kristne ideologi. Det kan også forstås sådan, at Mikkel nu har fundet Ingers tro på livet, dagligdagens liv, godhedens liv. Den sidste forståelse er nok den rigtige, da den passer med Dreyers humanisme - hans tro på at mennesket, ikke Gud, bør være i centrum og være målestok for alting.^[33]